Et forløb for dig, der vil kunne mærke, hvad du føler, sige hvad du har brug for og gøre din del af, at du og din partner kan blive et hold.
Samtalen er 15 minutter i telefonen, og du forpligter dig ikke til noget.
Knuden i maven
Du passer dit arbejde. Du henter børn. Du siger ja. Hver gang der er kommet modstand, har du slugt det og lagt det ned i maven. Og det virker. I mange år.
Men det, du ikke mærker, forsvinder ikke. Det kommer ud et andet sted.
Det er det samme skænderi igen. Din partner siger, at du ikke lytter, og du tænker: Hvad er det nu, jeg har gjort? Du bliver stille, sur eller firkantet. Og dine børn lærer at læse dit humør, længe før du selv har opdaget det.
Du mærker ikke, at du ikke mærker noget. Det er det sværeste ved det. Men de mennesker, du holder mest af, mærker det hver dag.
Knuden i maven er ikke problemet. Den er dit signal.
Forandringen
Træmanden er ikke en særlig slags mand. Han er en helt almindelig mand, der tidligt lærte at klare sig ved ikke at mærke efter. Det, man har lært, kan man lære anderledes.
Træmanden"Jeg har det fint."
Manden, der mærker"Jeg ved ikke helt hvad det er, men noget i mig er tungt i dag."
TræmandenGår i forsvar eller lukker ned, når noget rammer.
Manden, der mærkerMærker, at det rammer, og siger det.
Træmanden"Hvad vil du have, jeg skal gøre?"
Manden, der mærker"Jeg kan høre, at det fylder for dig. Fortæl mig mere."
TræmandenSiger ja og bliver sur bagefter.
Manden, der mærkerSiger, hvad han har brug for, mens det stadig er småt.
TræmandenOpdager presset, når han allerede er eksploderet.
Manden, der mærkerMærker knuden i maven og når at trække vejret.
TræmandenPrøver at løse sin partners følelser.
Manden, der mærkerLytter og bliver på sin egen banehalvdel.
TræmandenStår på den anden side af bordet.
Manden, der mærkerEr et hold.
Sådan arbejder vi
1
Ikke bare sige "jeg føler", men rent faktisk mærke noget. Du lærer at opdage, hvor det sidder i kroppen, før det løber af med dig.
2
Du sætter ord på, hvad du føler, og hvad du har brug for. Og du lærer at lytte og anerkende, når din partner gør det samme.
3
Du tager ansvar for din del og lader din partner have sin. Du skal ikke løse den andens følelser. Du skal kunne være i dem uden at forsvinde fra dine egne.
I samtalerne lærer du at kigge bag om dig selv. Vi tager fat i noget, der faktisk er sket i dit liv, og stiller de samme fem spørgsmål igen og igen, indtil du kan stille dem selv:
Hvem er jeg
Jeg er ikke psykolog eller terapeut. Jeg er en helt almindelig mand, der i det meste af sit voksne liv var en helt tør træmand.
I 2008 blev jeg far. Jeg havde stadig Roskilde-armbåndet på, da vi lå på fødegangen. Jeg var lige blevet fyret, vi var midt i en lejlighedsrenovering, og jeg gik fra at være i byen hver weekend til at være far på under et halvt år. Jeg kan stort set ikke huske det år. Der skete alt. Jeg var der bare ikke selv. Det var en depression.
Og så var der det, jeg først så mange år senere. Jeg var passiv aggressiv. Jeg var stædig og firkantet. Det var det velkendte for mig, og jeg var tryg i det. Men det var ikke godt for min kone, og det var ikke godt for mine børn. Det var dem, det gik ud over.
En dag sad jeg i en samtale derhjemme, som jeg havde siddet i hundrede gange før. Jeg ville bare gerne have, at der var hyggeligt. Og så røg det ud af mig: Hvorfor kan vi ikke bare have det godt?
Der gik det op for mig, at jeg ikke kunne give det, der blev bedt om. Der var behov for snak på den ene side og ro på den anden, og jeg havde ikke sprog for nogen af delene. Jeg vidste ikke selv, hvad der foregik inde i mig.
Jeg har gået i terapi selv i flere år. Og et sted undervejs skete der det mærkeligste: jeg begyndte at kunne græde. Jeg kunne sætte navn på en følelse, mens jeg stod i den, og sige den højt til et andet menneske.
Det lyder ikke af meget. Det er alt.
Jeg er ikke færdig. Når jeg bliver presset, kan jeg stadig tage mig selv i at gå tilbage i de gamle mønstre. Forskellen er, at jeg nu kan mærke det i kroppen, når det sker. Og så når jeg at rette op, før det er for sent.
Jeg er uddannet folkeskolelærer og journalist. Læreren i mig har altid villet hjælpe nogen. Journalisten kan stille dig det spørgsmål, du har undgået at stille dig selv. Begge dele bruger jeg nu på voksne mænd, der har lagt det hele ned i maven, ligesom jeg gjorde.
Forløbet
Gamle mønstre er det, din krop og dit hoved kender bedst. De er ikke nødvendigvis gode for dig, men de er velkendte. Derfor forsvinder de ikke efter én god samtale.
Mønstrene brydes ikke i samtalen. De brydes derhjemme, når du prøver noget nyt, falder tilbage, opdager det og prøver igen. Derfor ses vi hver anden uge, så der er tid til at øve sig imellem.
Forløbet kræver én ting af dig: at du bliver ved, også de gange, hvor det er ubehageligt. Forandringen tager længere tid end tre måneder. Men de tre måneder er der, hvor den begynder.
Alle priser er inklusive moms, og du kan læse handelsbetingelserne her. Mange mænd taler lettere, når de går side om side og ikke skal holde øjenkontakt. Derfor kan alle samtaler også tages som gåture i Nordsjælland.
Uanset hvor du står lige nu, og selvom du er en lige så tør træmand, som jeg var, så har du læst helt herned. Det fortæller mig, at der er noget, du gerne vil have anderledes.
Det, du starter på nu, kan ændre resten af dit liv til det bedre.
Start med den gratis samtale på et kvarter, så finder vi sammen ud af, om forløbet er det rigtige for dig. Du kan også skrive til mig på tue@knudenimaven.dk eller ringe eller sende en sms på 42 51 50 26. Du behøver ikke forklare mere. At du overhovedet tager kontakt, fortæller mig det, jeg har brug for at vide.
Ikke klar til at tale endnu?
Sæt kryds ved det, du kan nikke til. Ingenting bliver sendt eller gemt nogen steder. Det er kun dig, der ser svaret.
Nyhedsbrevet
Hver uge får du en kort video eller en tekst med en øvelse. Den hjælper dig med at kigge på, hvordan du selv reagerer, og hvad du gerne vil gøre anderledes næste gang. Et lille skridt ad gangen mod at blive en mand, der mærker.
Én mail om ugen. Ikke mere. Du kan framelde dig i bunden af hver eneste af dem.
